Der har siden årsskiftet været en række medieomtaler af afkastet for pensionsselskaberne i 2018 set med opsparernes briller på. Det har da heller ikke været et rigtigt godt år for selskaberne, aktiemarkederne eller dermed pensionsafkastet.
Vi har hos FinansOptimering løbende kommenteret på udviklingen på vores Facebook og LinkedIn sider, men samler det hele op i et mere udtømmende format med problemstillingen ved det aktuelle fald på aktiemarkedet.
Ekstrabladet noterede sig ganske dramatisk 21. januar 2019 med overskriften “pensionschok – tæsk til dine penge” at udviklingen på aktiemarkedet har betydet negative afkast for pensionsopsparinger med markedsrente. Artiklen er baseret på en undersøgelse i Børsen af samme dato, hvor gennemgangen af en række pensionsselskabers resultater for 2018 afslørede minus for mange. Overskriften her var, at giver det anledning til uro i maven, er det måske tid at tænke nyt – at skifte strategi.
Hos FinansOptimering vil vi gerne anbefale at tage et roligt overblik – det er sjældent en god idé at skifte strategi, under en aktuel nedtur. Og spørgsmålet om strategi skal i virkeligheden helt grundlæggende afstemmes efter en lang række individuelle parametre for din økonomi herunder ønsket horisont for tilbagetrækning. Der sker nemlig ofte det i faldende markeder, at man glemmer at se sit afkast som et gennemsnit over årene, men udelukkende fokuserer på det seneste eller de seneste års dårlige afkast. Eksempelvis er de danske aktier faldet med ca. 9% det seneste år men har i gennemsnit haft et afkast på mere end 12% de seneste 7 år. Men så er der naturligvis også din personlige risikovillighed – eller måske mere korrekt, stresstærskel – ved udsigten til de dyk, et markedsrente pensionsprodukt nødvendigvis også kan have. At det hele udligner sig over tid kræver nogle gange is i maven. Og har man ikke det, er det indlysende bedre med en mere sikker placering af pensionsmidlerne.
Forskellige pensionsprodukter og risiko
Der er flere produkter at vælge imellem hos selskaberne, og dermed flere måder at påvirke din risiko og dit afkast:
– vælg gennemsnitsrente: Her får du lav, men sikker rente
– vælg markedsrente: Her følger du markedsudviklingen – større afkast, men også risiko for dyk undervejs
– vælg markedsrente med egen strategi: Her vælger du blandt udbudte optioner, for egen risiko
– suppler med passivt forvaltede fonde (ETF/indexfonde): Lave omkostninger og afkast følger index
Hvis man ønsker lav risiko, vil et gennemsnitsrente produkt for mange være den rigtige løsning, men man skal være opmærksom på, at man så kan gå glip af et højere afkast, når aktiemarkedet stiger. Hvilket det jo altså også kan gøre.
Står man selv for sin placering er man nødt til løbende selv at forholde sig til, om placeringen matcher ens tidshorisont og ønske om risiko. Supplerende kan for fuldstændighedens skyld nævnes passivt forvaltede fonde som et oplagt alternativ for placering af såvel pensionsmidler som frie midler.
Strategi
Forskellen i tidshorisont bør grundlæggende afspejle sig i strategi, dvs. sammensætningen af pensionsopsparingen, med en højere andel af aktier, jo længere man har til pensionering. Dette sker i pensionsselskaberne ofte helt automatisk, idet de såkaldte livscyklus produkter justerer andelen af aktier i takt med at man bliver ældre.
Samlet om parametre for risikovillighed gælder det altså om at overveje:
– Hvor længe er der til pensionering
– Hvilket produkt er der tale om (aldersopsparing, ratepension eller livrente)
– Hvornår ønsker man at lade pensionen komme til udbetaling, og over hvor mange år
Det sidste giver sig selv for livrenter og aldersopsparing, men ratepensioner kan i dag udbetales over 10-30 år. Det optimale udbetalingstidspunkt og den optimale udbetalingsperiode er vigtig for fastlæggelse af den optimale strategi, og afhænger blandt andet af pensionernes størrelse, opsparing i frie midler, friværdi, ønsket levestandard, skattemæssige forhold m.v.
Personlig plan for tilbagetrækning
Endeligt er der jo spørgsmålet om HVORNÅR du ønsker at gå på pension. I vore dage vælger flere og flere at detailplanlægge uafhængigt af folkepensionsalderen (dvs tidspunktet for offentlige ydelser). Det er ikke naturgivent at følge tidspunktet for offentlige ydelser, mange har reelt mulighed for at planlægge tilbagetrækning, med egenfinansiering de første år af pensionisttilværelsen. Den mulighed anbefaler vi ofte, og mange bliver overraskede over, at de reelt har muligheden for at vælge selv!
Har man tilrettelagt sin pensionsopsparing efter sit ønske om risiko og tidshorisont, bør der altså ikke være grund til nervøsitet. Har man ikke, er det selvfølgelig en helt anden sag, og de der rammes hårdest er i dette tilfælde de, der har en markedsrente opsparing med kort tid, til den skal være udbetalt. Og slutteligt, tjek altid – ALTID – de enkelte selskabers omkostninger og gebyrer. Det er en indlysende enkel måde at konvertere besparelser i omkostninger til øgede indbetalinger.
Har du spørgsmål eller kommentarer til indlægget, så kontakt os endelig.
Indlægget Pensionafkastet – 2018 i minus! blev først udgivet på Uvildig Økonomisk Rådgivning | Finansoptimering.
]]>
Nåede du ikke at få omlagt dit lån i tide, så fortvivl ikke!
Hvor meget kan du så spare? 
