29 nov 2018

Ny prognose: Din pension skrumper!

0 Kommentarer

Din pensionsopsparing bliver mindre

-brancheforeningen Forsikring & Pension samt Finans Danmark udgiver ny pensionsprognose

“Vores forventning er, at vi går en tid med lavere afkast i møde. Og det får selvfølgelig konsekvenser for danskernes pensionsopsparinger”, siger formand for det sagkyndige råd, Jesper Rangvid.

De nye pensionsprognoser fra brancheforeningen tager afsæt i ændringen fra de seneste års økonomiske situation med høje afkast. Forventningen er, at vi kommer til at se en periode med lavere afkast. Og lavere afkast påvirker opsparingens størrelse.finansoptimering, pensionsopsparing, pensionsrådgivning, pension, uvildig, økonomisk, rådgivning

Den direkte konsekvens er, at mange vil i værste fald få op til 10 pct mindre udbetalt i pension end de hidtil er blevet stillet i udsigt af pensionsselskabet. Den typiske pensionsmodtager vil få ca 4,5 pct mindre udbetalt. Jo yngre man er, desto større dyk vil man opleve i udbetalingerne i forhold til hvad der tidligere er oplyst.

Desværre er der ingen tvivl om, at nedjusteringen er retvisende.

Afhængigt af, hvilken aldersgruppe og indkomstgruppe man tilhører, er der forskellige påvirkninger og dermed behov for justeringer.

Cheføkonom for Velliv (tidligere Nordea Liv & Pension) peger på de 45-55 årige, som primært berørte, og en gruppe, der bør overveje f.eks. at indbetale ekstra til pensionsopsparingen. Det er samtidigt gruppen med overvægt af større opsparinger.

De samlede råd til denne gruppe er at arbejde mere/blive længere på arbejdsmarkedet, spare yderligere op eller reducere forbruget/omkostningerne.

I den anden ende af skalaen for grupper med mindre opsparinger, påvirkes vilkårene ikke så markant. Her vil et fald i udbetalingen i stort omfang modregnes af tilsvarende større udbetaling fra tillægspension og andre offentlige ydelser.

Tjek din pension

Under alle omstændigheder er en situation med dyk i pensionsudbetalinger en klar anledning til at se nærmere på:

– et eftersyn af omkostningerne til pensionsordningerne
– et eftersyn af risikoprofil i pensionsordningen
– overvejelse om samlet omkostningsprofil i husstanden set ift justeringen i pensionsudbetalinger

De forskellige strategier – arbejde længere, indbetale yderligere eller reducere omkostninger – bør alle ses under et. Det er ikke indlysende at blive længere end ønsket på arbejdsmarkedet, hvis en privatøkonomisk omlægning kan matche det nye niveau i udbetalingerne.

Sammen med Finansoptimering kan der anlægges en helhedsbetragtning hvor den tryghed, der ligger i at være sikker på de fremtidige vilkår aldrig kan undervurderes. Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen tættest på dig for uvildig pensionsrådgivning. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig med at gennemgå din pension og skabe et samlet overblik.

Hent prognosen og de ledsagende forudsætninger fra Forsikring og Pension her.

I Berlingske Tidende er en glimrende artikel om sagen, herunder illustration af alderssammenhængen i forhold til nedjustering af afkastet.

[top]