30 okt 2017

Tid til omvendt forældrekøb

0 Kommentarer

– altså tid til at sælge ejendomme til sit barn?

Som skrevet i tidligere indlæg, så har det i den seneste tid være et enormt pres på bankerne fra folketingets side, om at begrænse udlån til personer, der har en gæld større end 4 gange husstandens årlige indkomst, bosiddende i vækstkommuner og med afdragsfrihed og/eller variabel rente. Det kan derfor være en oplagt mulighed at foretage et omvendt forældrekøb og lade sit barn købe den lejlighed, der de sidste par år har været forældrenes. Der er dog nogle ting man skal huske, inden man begiver sig ud i at sende boligen videre til sit barn.  finansoptimering, uvildig, økonomisk, rådgivning, forældrekøb, bolig, økonomi, studie, studielejlighed

Den offentlige ejendomsvurdering fra 2011 tæller

Som reglerne er nu, så er det muligt for barnet at købe boligen for 85% af den offentlige ejendomsvurdering. Netop fordi skat måtte skrotte sine ejendomsvurderinger i 2013 efter længere tids diskussion, så stammer mange af ejendomsvurderingerne fra 2011. Det betyder altså, især i de store universitetsbyer, at de gældende vurderinger, kan ligge en god del under markedsprisen. Dertil sagt, så arbejder skat på at indføre et nyt ejendomsvurderingssystem i 2019, så det kunne lyde fornuftigt, men har barnet nu også råd?

Er man i en situation, hvor barnet rent faktisk kan betale for de omkostninger der vil være ved overdragelse af ejendommen, så er det et godt tidspunkt, med denne 85%-regel. Derudover kan det kan ses som en omgåelse af arvereglerne, hvilket også er derfor 85%-reglen diskuteres meget af politikerne i øjeblikket. Dernæst skal man som forældre også have råd til at overdrage ejendommen, i form af et eventuelt gavebeløb. Egentlig skal der også være råd til det eventuelle tab man overdrager til barnet (red: tab i denne forbindelse, er dog en gevinst for barnet, da denne ”tjener” forskellen fra salgspris til markedspris).

Tid til omvendt forældrekøb – stramninger af låneregler nemlig på vej

finansoptimering, uvildig, økonomisk, rådgivning, forældrekøb, bolig, økonomi, studie, studielejlighedEfter at Brian Mikkelsen trak det såkaldte ”styresignal” om stramning af låneregler i vækstområder (København og Århus) tilbage, kunne dette igen tyde på at det nu er et godt tidspunkt at overveje, om forældrekøbet skal videre. Da Brian Mikkelsen trak styresignalet tilbage, sagde han samtidig, at der vil blive indført nye regler og stramninger, men med en såkaldt ”trappemodel”. Dvs. stramningerne skal forventes indført, men over en indfasningsperiode.

Altså, går man med tanker om at sælge til sit barn, så er det vigtigt at man ikke får lavet en ejendomsvurdering af eksempelvis en mægler, da det så vil være denne der er gældende og ikke de 85% af den offentlige vurdering.

Tiden lige nu kan være god for salg af forældrekøb, men undersøg om både dig og dit barn har råd til det og lad være med at få ejendommen vurderet, da den med stor sandsynlighed er mere værd nu end i 2011 minus 15%.

Har du spørgsmål til omvendte forældrekøb, om boligøkonomi eller indlægget, så kontakt os endelig eller book et gratis møde allerede idag. 

Du kan også læse mere om forældrekøb her.

[top]