30 jun 2016

Spar penge på sammenlægning af pensioner

0 Kommentarer

Tjen kassen ved at lægge dine pensioner sammen

pension, opsparing, indbetaling, investeringVidste du, at du kan tjene penge ved sammenlægning af dine pensioner?

De fleste skifter job flere gange i løbet af arbejdslivet, og er ikke opmærksomme på, at det nye job også indebærer at pensionen indbetales til et nyt pensionsselskab.

Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, der i hvert enkelt pensionsselskab betales administrationsomkostninger af ikke uanselig størrelse, som kan spares ved at lægge pensionerne sammen i ét selskab.

I den forbindelse kan jobskifteaftalen i mange tilfælde med fordel benyttes. Aftalen indebærer blandt andet, at pensionsordningen kan flyttes inden for aftalen i op til 3 år efter jobskiftet, og at mindre pensionsordninger  også kan flyttes efter 3-årsgrænsen. Derudover skal overførslen ske til en lignende ordning. Aftalen giver også bedre mulighed for at flytte pensionsordninger, uden at man skal afgive nye helbredsoplysninger og uden store omkostninger.

De fleste pensionsselskaber har tilsluttet sig aftalen.

Såfremt jobskifteaftalens krav ikke opfyldes, kan det i mange tilfælde stadig betale sig at lægge pensionsordninger sammen men man skal være mere varsom, især hvad angår eventuelt tilknyttede forsikringer, men også hvad angår omkostningerne i forbindelse med flytningen. Endelig kan der være stor forskel på, hvor gode pensionsselskaberne er til at skabe afkast til deres medlemmer.

Har du spørgsmål til din pension, kommentarer til blogindlægget eller kunne du tænke dig, at vi skriver et blogindlæg om et særligt emne? Så kontakt os endelig. Finansoptimering udarbejder ofte artikler om forskellige økonomiske temaer og vi modtager gerne forespørgsler på emner, som du kunne tænke dig at læse om.

pension, finansoptimering, optimering, spar penge, tjen penge

[top]