Dette skal du vide om Bitcoin
Forstå lidt af ”det nye” og diskuterede elektroniske himstregims kaldet Bitcoin
Du har sikkert hørt om Bitcoin. Men hvad er det? Hvordan fungerer det? Hvorfor eksisterer Bitcoin? Hos Finansoptimering har vi udarbejdet et indlæg, der forklarer lidt om hvad Bitcoin er, og hvordan det hele hænger sammen. Læs med herunder.
Hvad er Bitcoin?
Bitcoin er en elektronisk eller digital valuta. En elektronisk valuta kan, ligesom en dansk krone, bruges til at opbevare værdi, til at købe ting eller services for, eller bruges som investering. Bitcoin er også kaldet en decentral valuta. Det vil sige, at der ikke er nogen organisation, virksomhed, eller andet, der bestemmer over bitcoin. Ligesom mange andre produkter og services, så bestemmes prisen af markedet. Så prisen på en bitcoin bestemmes altså af udbud og efterspørgsel. Eksempler på hvordan prisen udvikler sig er f.eks. hvis udbuddet stiger, så falder kursen eller hvis efterspørgslen stiger, så stiger prisen givet ceteris paribus.
For at opbevare bitcoins kræver det en såkaldt digital wallet. Altså en elektronisk pung, hvori bitcoins kan opbevares. Denne fungerer på samme måde som en Paypal konto, hvor man har overført penge til denne. En bitcoin Wallet kan oprettes uden betaling, men ligesom i din bank, eller hos veksleboder, så kan det koste at veksle f.eks. danske kroner til bitcoins.
Hvorfor er Bitcoins noget værd?
Nu er det så nemt at stille sig selv det spørgsmål, hvorfor er de noget værd?
Grunden til at bitcoins har en værdi, er fordi menneskerne der bruger disse, har tillagt dem en værdi. Det fungerer fuldstændig på samme måde som for den danske krone. Alle ved at 50 kr har en helt speciel værdi, men uden at kunne forklare hvorfor. Samfundet har tillagt en værdi til danske kroner, og butikker godtager dette som betalingsmiddel, således man ikke skal slæbe en ko, gris eller sine gamle bøger med ned i supermarkedet for at købe en liter mælk. Bitcoins har altså en værdi fordi butikker har tillid til denne, og accepterer den som et betalingsmiddel for den vare, du gerne vil have.
Kan man så bare kopiere bitcoins?
For at svare på dette skal man se på hvordan bitcoins er lavet. I 2009 blev der frigivet en artikel om en ny digital valuta, som hed Bitcoins. Det var en artikel på 12 sider, udgivet af en anonym person, som kaldte sig selv Satoshi Nakamoto. Ideen i systemet, er at hver eneste gang man overfører penge, så gemmes det i en ”blockchain”. Dette skal man bare se som en lang kæde. Forestil dig at du overfører 1 Bitcoin til en kammerat, og han overfører den videre til en butik. Her vil kæden så indeholde informationer der kan fortælle at du overførte 1 Bitcoin til din kammerat, og han så overførte den til butikken. Det revolutionerende omkring denne artikel som blev udgivet, var en måde at håndtere denne kæde på. Alle de som betaler med Bitcoins, deltager i denne kæde, og holder netværket aktivt. Hele systemet er open source, hvilket betyder at alle kan se hvad der sker i netværket, og alle kan se den underliggende kildekode. Denne meget gennemsigtige struktur, hvor alle kan se alt hvad der foregår og se hvor alle bitcoins kommer fra, gør at der er stor tillid til netværket og dermed til valutaen.
Investering i Bitcoins
Ligesom andre valutaer kan man selvfølgelig også investere i bitcoins. Der findes en dagskurs, og pt koster en bitcoin ca 3500$ og er steget meget siden den er kommet frem. Hvis man synes det er spændende, så er det vigtigt at lære endnu mere om den underliggende struktur samt hvordan netværket fungerer. Det kan der læses mere om lige her. Vil man gerne se lidt mere om bitcoins med lidt billeder tilknyttet, kan denne video på youtube hjælpe.
Generelt sagt så er diverse it teknologier kommet for at blive og det er bitcoins derfor også. Mener du at bitcoins stiger i værdi, så er det måske værd at investere i dem, eller mener du at det er nemmere at betale hos den lokale pizzamand med bitcoins, så få oprettet en wallet og prøv teknologien af.
Er du i tvivl om hvorvidt investering i Bitcoins kunne være noget for dig, og hvor du skal starte, så kontakt endelig den afdeling hos Finansoptimering, som er tættest på dig. Sammen med din uvildige økonomiske rådgiver finder vi den mest optimale løsning til dig.
Artiklen er inspireret af Børsen, og du kan læse den originale artikel lige her.