I juli 2016 lavede Experian en rapport omkring danskernes gældsproblemer i deres privatøkonomi. Fremgangen var positiv sammenlignet med tre år tidligere. I juli 2013 var 7,5% af borgerne i alderen 21-30 år registreret i RKI hvorimod kun 6,5% var registreret i juli 2016. Desværre viser tendensen at unge i starten af 20’erne, der registreres i RKI, ofte risikerer at forblive registreret hele livet.

TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk mener, at unges gældsproblemer blandt andet afgøres af opvæksten. Desuden viser undersøgelser, at problemerne for alvor starter, når de unge flytter hjemmefra.

Det anbefales derfor, at man i en tidlig alder inddrager de unge i privatøkonomi. En forebyggende indsats kan være med til at forhindre de unge i at kaste sig ud i unødvendige lån m.m. Herunder finder du seks punkter, der kan bruges som forebyggende undervisning i privatøkonomi. 

1. Lær de unge at lægge et budget for deres privatøkonomi

Hjælp dit barn med at lære at få overblik over privatøkonomien. Opsæt et struktureret budget der viser indtægter og udgifter, så dit barn kan se, hvor mange penge der er til sjov og ballade hver måned. Er du i tvivl om, hvordan du lægger et passende budget til din teenager, så kontakt gerne din uvildige økonomiske rådgiver.

2. Opret en budget konto

Opret en budget konto så de unge selv kan prøve at administrere deres penge. De kan eventuelt oprette en opsparing, hvis de oplever en måned med overskud i budgettet. Der kan også oprettes andre konti som f.eks. “Børneopsparing” eller “Lommepenge”.

3. Hjælp med at finde et fritidsjob

Nogle gange tager teenagere ikke selv initiativ til at finde et arbejde. Hjælp dem og motiver dem til at komme igang på arbejdsmarkedet. At tjene sine egne penge giver ofte en følelse af selvstændighed, og kan derudover lære din teenager hvor hårdt det er at tjene penge. Denne åbenbaring kan ofte resultere i, at de unge passer bedre på deres penge.

4. Giv kun lommepenge 1 gang om måneden

I forlængelse af fritidsjobbet så lav en ordning, hvor der kun gives lommepenge en gang om måneden. Måske sidste hverdag i måneden, hvor lønnen normalt er tilgængelig? Dette kan give en realistisk følelse af månedsløn og de unge skal tage ansvar for deres penge en hel måned ad gangen. De skal med andre ord strukturere deres budget og penge for at få pengene til at række.

Vurder også om det er nødvendigt at give lommepenge, eller om de unge kan leve uden. Tilføj eventuelt huslige pligter, der skal udføres før at “lønnen” udbetales. Et beløb pr. udført pligt kan også vise, hvordan det er selv at skulle tage initiativ til at tjene penge. Udføres der mange pligter er “lønnen” høj, men udføres der ikke så mange pligter er “lønnen” lav.

5. Indkøbslister og tilbud er vejen frem

Når dit barn flytter hjemmefra er der muligvis ikke plads til røde bøffer fra slagteren og mærkevarepålæg. Tag dit barn med ud at handle og lær dem, hvad madvarer koster. Lad eventuelt din teenager stå for handle ind en dag så han/hun skal administrere økonomien, og bed dem gøre det så billigt som muligt. Dette kan være med til at lære de unge, hvor meget der kan spares på tilbudsvarer, og hvor stor prisforskel der kan være på forskellige mærker.

6. Forklar konsekvenserne ved at skylde penge

Oplys de unge om konsekvenserne ved at skylde penge. Fortæl dem om ulempen ved RKI, advar mod lån som ikke er nødvendige og fortæl dem, at det altid er helt OK at spørge deres forældre til råds om økonomien, før de træffer beslutninger. Fortæl dem om jeres egen økonomiske situation, svar på spørgsmål og vis eventuelt nogle af jeres lån frem og fortæl om hvordan i afdrager – og hvor lang tid det tager.

Har du spørgsmål til indlægget, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe.

Dette indlæg er inspireret af Mikonomi.