Alderen for pension stiger og vi lever længere

Den øgede fokus på sundhed og motion, gør i kombination med landvindinger inden for medicinsk forskning, at de fleste af os kan se frem til at blive væsentligt ældre end vores forældre, og have et aktivt liv langt op i vores alderdom.

Dette er naturligvis dejligt for den enkelte, men det sætter også større krav til den opsparing der skal finansiere alderdommen, både den offentlige og private.

Det er derfor stadig oftere oppe til debat, hvorvidt man skal hæve pensionsalderen, så man øger skatteindbetalingerne.

Som det ser ud nu, ser pensionsalderen, afhængig af fødselsdato, ud som følger:

Det er overvejende sandsynligt, at pensionsalderen for personer født 1. januar 1967 eller senere, hæves til minimum 69 år i 2020, og at den for yngre generationer vil blive reguleret yderligere på et senere tidspunkt.

Gå tidligere på pension

For mange kan det på trods af udsigten til højere levealder og bedre helbred synes som længe, at skulle vente med at gå på pension til man er eksempelvis 68 eller ældre, men mange har faktisk mulighed for at gå på pension tidligere, uden at være opmærksomme på det.

Med pensionsalder menes jo i ovenstående folkepensionsalder, altså tidspunktet for, hvornår man kan modtage offentlige pensioner og ydelser. Det står dog enhver frit for, at gå på pension tidligere, hvis man vel at mærke selv kan finansiere perioden frem til Folkepensionsalderen, og vores erfaring hos Finansoptimering er, at mange har denne mulighed, uden at være opmærksomme på det.

Nedenfor gennemgås de muligheder man har, for i højere grad aktivt at planlægge sin pensionstilværelse, og dermed få opfyldt sine ønsker om eventuel tidligere pension, eller mulighed for deltidsarbejde op til folkepensionsalderen. Gennemgangen er på overordnet niveau, men fremtidige artikler vil gå mere i dybden med nogle af de væsentligste områder.

• Start med at danne dig et overblik over din økonomi, altså indtægter, faste udgifter, variabelt forbrug m.v.

• Er der overskud i din økonomi, og er det penge du kan undvære, bør du måske overveje at spare pengene op til pension, hvor beskatningen af afkast er lavere end på frie midler. Vær dog opmærksom på, at yderligere indbetaling til ratepension eller livrente kan skabe modregning i folkepensionens tillæg. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt for beslutningen, om du får fradrag for indbetalingen i bundskat eller topskat.

• Derfor kan opsparing i frie midler også være et alternativ til pensionsopsparing, afhængig af skatteforhold og evt. modregning. Vær endvidere opmærksom på, at det ofte bedre kan betale sig at afdrage på højtforrentet gæld end at indbetale til pension.

• Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år, mens pensionsordninger oprettet herefter kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen. En sådan ordning er derfor vigtig at holde fast i, såfremt du planlægger tidlig pensionering, da den jo netop kan være med til at finansiere perioden frem til folkepensionsalderen.

• Sørg for at optimere dit afkast. Det gør du ved at lægge en strategi, hvor du dels fastlægger din tidshorisont, altså hvornår skal du bruge midlerne, men også gør dig klart, hvor høj risiko du ønsker at tage. En 40-årig bør alt andet lige have væsentligt flere aktier i sit pensionsdepot end en 60-årig. Det er vigtigt, at justere forholdet mellem aktier og obligationer i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen. Man vil ofte vælge lavere risiko ved placering af frie midler, da der tit er mere usikkerhed omkring, hvornår disse midler skal bruges.

• Sørg for at minimere dine omkostninger, da dette er en sikker gevinst. Det gør du ved så vidt muligt at vælge passivt forvaltede fonde til dine investeringer. Gennemsnitligt set klarere passivt forvaltede fonde sig ligeså godt over tid som de aktivt forvaltede.

• Har du fast ejendom, bør du gøre dig klart, om du ønsker at blive boende som pensionist. I så fald kan det være en god idé, i god tid, at tilpasse eventuelle lån, så de passer med din situation i pensionstilværelsen. Det kan eksempelvis være, at du har brug for et nedsparingslån, eller at det  ksisterende lån skal
  ægges om til et lån med afdragsfrihed. I de fleste realkreditinstitutter bliver det sværere at låne penge jo ældre man bliver, så planlæg i god tid. Det skal også nævnes, at der i dag findes lån med mulighed for op til 30 års afdragsfrihed.

• Fastlæg de faste udgifter, indtægter og formue ved pensionering. Sidstnævnte kan værealmindelig opsparing i frie midler, pensionsopsparing, friværdi,opsparing i virksomhed m.v. Husk, at de faste udgifter ofte er lavere i pensionstilværelsen. Lån i bolig kan eksempelvis være betalt ud, udgifter til A-kasse ogfagforening bortfalder, transportudgifter falder muligvis osv.

• Ud fra ovenstående, samt din skattemæssige forhold kan det nu fastlægges i hvilken rækkefølgedet er bedst at bruge din formue. Normalt vil man brugeopsparing i frie midler først, herefter  riværdi, og først herefter pensioner, men der kan være individuelle forhold der tilsiger noget andet, og især renteniveauet er en vigtig faktor for denne konklusion. Det er også vigtigt af fastlægge mere præcist, hvornår pensionerne skal komme til udbetaling. Livrenter udbetales normalt, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens optimal udbetaling af ratepensioner og aldersopsparing afhænger af individuelle forhold. En ratepension kan udbetales i en periode på mellem 10 og 25 år, mens en aldersopsparing skal være udbetalt ved 75 år.

• Hvis man laver ovenstående øvelse for forskellige pensionsaldre, eksempelvis 60, 63 og 68 år, når man naturligvis frem til, at man har væsentligt højere forbrugsmulighed i pensionstilværelsen, såfremt man arbejder frem til 68 i forhold til, hvis man går på pension som 63- årig. Men det kan også sagtens vise sig, at ens forbrugsmulighed ved 63 år er stor nok til, at man træffer et aktivt valg, om at gå glip af den øgede forbrugsmulig mod til gengæld at få mere frihed.

Ovenstående øvelse/beregning er ikke helt simpel, men bestemt værd at få lavet, for som tidligere nævnt er det overraskende mange, der har mulighed for aktivt at beslutte, hvornår de har lyst til at gå på pension.

Har du spørgsmål til indlægget, pension, eller har du et ønske til hvornår du gerne vil på pension, så kontakt os endelig. Du kan også booke et gratis og uforpligtende møde, hvor vi snakker om dine muligheder. 

Få gratis rådgivning om pension d. 9. november

Finansoptimering holder løbende rådgiveraftener, hvor du kan få 2 timers gratis rådgivning. På disse aftener går vi blandt andet i dybden med strategier indenfor pensionsopsparing. Har du lyst til at deltage i en rådgiveraften, så overvej vores næste aften, som ligger torsdag d. 9. november kl. 19-21. Denne aften handler netop om pension, pensionsopsparing og skattefordele. Du kan stille alle de spørgsmål, du har lyst til. Du kan læse mere om rådgiveraftenerne og tilmelde dig til aftenen d. 9. november på dette link.