06 aug 2018

Hvornår kan du egentlig gå på pension?

0 Comment

Hvad er din folkepensionsalder?

Hvornår har du planer om at gå på pension? Den øgede fokus på sundhed og motion, gør i kombination med landvindinger inden for medicinsk forskning, at de fleste af os kan se frem til at blive væsentligt ældre end vores forældre, og have et aktivt liv langt op i vores alderdom.finansoptimering, uvildig, økonomisk, rådgivning, pension, folkepensionslader, pensionslader, folkepension, opsparing, investering

Dette er naturligvis dejligt for den enkelte, men det sætter også større krav til den opsparing der skal finansiere alderdommen, både den offentlige og private. Det er derfor stadig oftere oppe til debat, hvorvidt man skal hæve pensionsalderen, så man øger skatteindbetalingerne. 

Som det ser ud nu, ser pensionsalderen, afhængig af fødselsdato, ud som følger:

Fødselsdato:Folkepensionsalder:
31. december 1953 eller tidligere

65 år

1. januar 1954 – 30. juni 1954

65 ½ år

1. juli 1954 – 31. december 1954

66 år

1. januar 1955 – 30. juni 1955

66 ½ år

1. juli 1955 – 31. december 1962

67 år

1. januar 1963 – 31. december 1966

68 år

1. januar 1967 eller senere

69 år.

For mange kan det på trods af udsigten til højere levealder og bedre helbred synes som længe, at skulle vente med at gå på pension til man er eksempelvis 68 eller ældre, men mange har faktisk mulighed for at gå på pension tidligere, uden at være opmærksomme på det.

Måske kan du gå tidligere på pension

Med pensionsalder menes jo i ovenstående, folkepensionsalder, altså tidspunktet for, hvornår man kan modtage offentlige pensioner og ydelser. Det står dog enhver frit for, at gå på pension tidligere, hvis man vel at mærke selv kan finansiere perioden frem til Folkepensionsalderen, og vores erfaring hos Finansoptimering er, at mange har denne mulighed, uden at være opmærksomme på det.

Nedenfor gennemgås de muligheder man har, for i højere grad aktivt at planlægge sin pensionstilværelse, og dermed få opfyldt sine ønsker om eventuel tidligere pension, eller mulighed for deltidsarbejde op til folkepensionsalderen. Gennemgangen er på overordnet niveau, men fremtidige artikler vil gå mere i dybden med nogle af de væsentligste områder.

  • Start med at danne dig et overblik over din økonomi, altså indtægter, faste udgifter, variabelt forbrug m.v. 
  • Er der overskud i din økonomi, og er det penge du kan undvære, bør du måske overveje at spare pengene op til pension, hvor beskatningen af afkast er lavere end på frie midler. Vær dog opmærksom på, at yderligere indbetaling til ratepension eller livrente kan skabe modregning i folkepensionens tillæg. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt for beslutningen, om du får fradrag for indbetalingen i bundskat eller topskat. 
  • Derfor kan opsparing i frie midler også være et alternativ til pensionsopsparing, afhængig af skatteforhold og evt. modregning. Vær endvidere opmærksom på, at det ofte bedre kan betale sig at afdrage på højtforrentet gæld end at indbetale til pension.
  • Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år, mens pensionsordninger oprettet herefter kan udbetales 3 eller 5 år før folkepensionsalderen, afhængig af din alder og hvornår ordningen er oprettet. En sådan ordning er derfor vigtig at holde fast i, såfremt du planlægger tidlig pensionering, da den jo netop kan være med til at finansiere perioden frem til folkepensionsalderen.
  • Sørg for at optimere dit afkast. Det gør du ved at lægge en strategi, hvor du dels fastlægger din tidshorisont, altså hvornår skal du bruge midlerne, men også gør dig klart, hvor høj risiko du ønsker at tage. En 40-årig bør alt andet lige have væsentligt flere aktier i sit pensionsdepot end en 60-årig. Det er vigtigt, at justere forholdet mellem aktier og obligationer i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen. Man vil ofte vælge lavere risiko ved placering af frie midler, da der tit er mere usikkerhed omkring, hvornår disse midler skal bruges.
  • Sørg for at minimere dine omkostninger, da dette er en sikker gevinst. Det gør du ved så vidt muligt at vælge passivt forvaltede fonde til dine investeringer. Gennemsnitligt set klarere passivt forvaltede fonde sig ligeså godt over tid som de aktivt forvaltede.
  • Har du fast ejendom, bør du gøre dig klart, om du ønsker at blive boende som pensionist. I så fald kan det være en god idé, i god tid, at tilpasse eventuelle lån, så de passer med din situation i pensionstilværelsen. Det kan eksempelvis være, at du har brug for et nedsparingslån, eller at det eksisterende lån skal lægges om til et lån med afdragsfrihed. I de fleste realkreditinstitutter bliver det sværere at låne penge jo ældre man bliver, så planlæg i god tid. Det skal også nævnes, at der i dag findes lån med mulighed for op til 30 års afdragsfrihed.
  • Fastlæg de faste udgifter, indtægter og formue ved pensionering. Sidstnævnte kan være almindelig opsparing i frie midler, pensionsopsparing, friværdi, opsparing i virksomhed m.v. Husk, at de faste udgifter ofte er lavere i pensionstilværelsen. Lån i bolig kan eksempelvis være betalt ud, udgifter til A-kasse og fagforening bortfalder, transportudgifter falder muligvis osv. 
  • Ud fra ovenstående, samt din skattemæssige forhold kan det nu fastlægges i hvilken rækkefølge det er bedst at bruge din formue. Normalt vil man bruge opsparing i frie midler først, herefter friværdi, og først herefter pensioner, men der kan være individuelle forhold der tilsiger noget andet, og især renteniveauet er en vigtig faktor for denne konklusion. Det er også vigtigt af fastlægge mere præcist, hvornår pensionerne skal komme til udbetaling. Livrenter udbetales normalt, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens optimal udbetaling af ratepensioner og aldersopsparing afhænger af individuelle forhold. En ratepension kan udbetales i en periode på mellem 10 og 30 år fra pensionsudbetalingsalderen, mens en aldersopsparing skal være udbetalt senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
  • Hvis man laver ovenstående øvelse for forskellige pensionsaldre, eksempelvis 60, 63 og 68 år, når man naturligvis frem til, at man har væsentligt højere forbrugsmulighed i pensionstilværelsen, såfremt man arbejder frem til 68 i forhold til, hvis man går på pension som 63-årig. Men det kan også sagtens vise sig, at ens forbrugsmulighed ved 63 år er stor nok til, at man træffer et aktivt valg, om at gå glip af den øgede forbrugsmulig mod til gengæld at få mere frihed.finansoptimering, uvildig, økonomisk, rådgivning, pension, folkepensionslader, pensionslader, folkepension, opsparing, investering

Ovenstående øvelse/beregning er ikke helt simpel, men bestemt værd at få lavet, for som tidligere nævnt er det overraskende mange, der har mulighed for aktivt at
beslutte, hvornår de har lyst til at gå på pension. Ønsker du at få hjælp til at udregne hvornår du har mulighed for at gå på pension eller har du spørgsmål til pension generelt, så kontakt os endelig.

[top]