29 jun 2017

Har du den rigtige rejseforsikring?

0 Kommentarer

Vælg den rigtige rejseforsikring og tag trygt afsted på ferie

Sommeren er ankommet og du smiler sikkert ved tanken om, at du snart skal på ferie. Oplevelser venter, uvurderlige minder skal kreeres og vigtigst af alt: du skal koble af og komme lidt væk fra dagligdagens strabadser.finansoptimering, rejseforsikring, rejse, forsikring, uvildig, økonomisk, rådgivning, ferie, sommerfeire

Du har pakket kufferten, og du har fuldstændig styr på hvilken rødvin der skal smages først – men har du egentlig helt styr på det med rejseforsikringen, hvis uheldet skulle ske at være ude?

Undersøg din forsikringer

Først og fremmest bør du undersøge dine eksisterende forsikringer. Hvis du har købt en “samlet” pakke hos et forsikringsselskab kan du nemlig risikere, at du allerede har en rejseforsikring inkluderet. Hvis denne rejseforsikring dækker alt det, som du har brug for, så er det ikke nødvendigt at bruge penge på endnu en rejseforsikring. Kontakt eventuelt dit forsikringsselskab og hør hvordan din situation ser ud i forhold til rejseforsikringer. Ligger alle dine forsikringer i samme selskab kan du måske forhandle prisen ned på forsikringen.

Den rigtige dækning til din rejseforsikring

Du kender sikkert det blå sygesikringskort. Kortet viser, at du har ret til samme at du har ret til de samme sundhedsydelser på de samme vilkår, som borgerne har i det land, du opholder dig i. Du kan læse om de forskellige landes vilkår her.

Det blå sygesikringskort er altså en stor fordel at have med, hvis du rejser inden for EU. Hvis du bliver syg eller kommer til skade kan kortet nemlig være til stor hjælp her og nu. Du skal dog huske, at det blå sygesikringskort ikke dækker alle steder og kun har begrænset dækning. Kortet dækker f.eks. ikke udgifter til hospital og transport til bopælslandet. Du kan læse mere om hvordan du får det blå sygesikringskort, hvornår kortet dækker og hvornår kortet ikke dækker lige her.

Rejser du uden for EU og har du ikke allerede en rejseforsikring inkluderet i dine forsikringspakker, så skal du oftest tegne en privat rejseforsikring, som dækker sygdom og tilskadekomst. Derudover skal du tit tegne en tillægsforsikring, hvis du ønsker ekstra dækning. Dette kan blandt andet dreje sig om flyforsinkelser, aflysninger eller mistet bagage.

Start med at skabe dig et overblik over forsikringens omfang:
1) Hvor skal du rejse hen?
2) Hvor mange skal være forsikret?
3) Hvad skal forsikringen dække?
4) Hvor mange gange / hvor lang tid skal du rejse?

Hvis du rejser i mere end 30 dage skal du være opmærksom på, at din rejseforsikring måske har særlige regler. Derfor kan du med fordel kontakte forsikringsselskabet og få udspecificeret reglerne for din forsikring.

finansoptimering, rejseforsikring, rejse, forsikring, uvildig, økonomisk, rådgivning, ferie, sommerfeire

Du har måske oplevet eller hørt at flyselskaber og kreditkort tilbyder forskellige former for rejseforsikringer. Problemet med disse forsikringer er ofte, at de ikke er omfattende nok eller er direkte mangelfulde og kun dækker visse områder på rejsen. Derfor kan du med fordel tegne en privat rejseforsikring og eventuelt en tillægsforsikring, så du er forsikret på alle punkter i forbindelse med din rejse.

Hvis du er usikker på om din rejseforsikring er den rigtige og mest optimale i forhold til dig, din økonomi og dine behov, så kontakt os endelig. Vil du se, hvad uvildig økonomisk rådgivning kan gøre for dig og alle dine forsikringer? Så book et gratis møde idag hos afdelingen tættest på dig, eller aftal et Skype møde.

[top]