14 jul 2016

Forældrekøb: Lav et stabilt forældrekøb

0 Kommentarer

I disse dage bliver tusinder af unge optaget på nye studier. Dette skaber højsæson for forældrekøb af lejligheder til børnene i de store byer. Vi har lavet en oversigt over forskellige indgangsvinkler, gode råd og ting man bør overveje i forbindelse med et forældrekøb. forældrekøb, lejlighed, studiebolig, finansoptimering, investering

Tænk langsigtet

Et typisk forældrekøb består af en to-værelses lejlighed på op til 60 kvm. En studiebolig skal oftest kun benyttes i 3-5 år. Dette lægger et større pres på investeringen i boligen, da der er nærmest er fastsat en dato for, hvornår boligen bør sælges.

Ændrer man indgangsvinklen en smule kan dette løses. Tænk i langsigtede investeringer og kig efter en større bolig, evt. en tre-værelses på 70-90 kvm, som kan huse flere studerende. De studerende sparer højst sandsynligt penge, da de deles om alle fællesudgifter. På den måde kan boligen fungere som studiebolig, og barnet kan efterfølgende overtage lejligheden, som nu er passende til at stifte familie i. Ønsker forældrene senere i livet at erstatte huset med lejlighed, vil en 70-90 kvm lejlighed være meget mere attraktivt end 50-60 kvm. Tænker man i disse baner fra start af, kan man allerede her være med til at bestemme størrelse og beliggenhed, som lejligheden skal have, når man går på pension, eller ønsker at sælge huset senere hen. Dette har flere fordele: Man forlænger den normale brugsværdi fra 3-5 år til mange flere år, og forældrene kan selv få glæde af lejligheden senere hen. Derudover mindskes eventuelle usikkerheder i forhold til boligmarkedets prisudsving jo længere tid man har lejligheden.

Tip

Når du kigger på beliggenheden, så se også på de områder der lige nu måske ikke er så attraktive. Nye tog- og metrostationer, etablering af nye bydele m.v. kan med tiden ændre på dette. Der er altså chance for at købe boligen til en lav pris nu og opleve en stigning i værdien, hvis der eksempelvis senere kommer en metrostation i nærheden.

Skatteregler forbundet med forældrekøb

Der findes 3 metoder til beskatning ved forældrekøb, men i  langt de fleste tilfælde står valget mellem virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen.

De fleste benytter virksomhedsskatteordningen, som har den fordel, at man opnår fradrag for renteudgifter i personlig indkomst og dermed potentielt i topskat. Ordningen kræver dog for de fleste brug af revisor, da den er relativt kompliceret, og mange kan derfor med fordel overveje den noget simplere kapitalafkastordning.

Beskatning med de tre metoder

Alm. skatteregler

Kapitalafkastordning

Virksomhedsordning

Personlig indkomst

(op til 56 pct.)

 

Resultat før renterResultat før renter – kapitalafkastResultat efter renter – kapitalafkast + rentekorrektion
Kapitalindkomst

(33,7 – 45,5 pct.)

RenterRenter + kapitalafkastKapitalafkast- rentekorrektion
Udskudt skat på overskudNejNejJa, hvis du ikke hæver “for meget”

Denne model er fundet på SKATS hjemmeside.

Det vigtigt at få rådgivning så den optimale skattemodel vælges.

Godt råd

Husk at fastsætte huslejen rigtigt i forhold til markedslejen. Hvis markedslejen ligger på 8.000 kr og barnet betaler 4.000 i husleje, bliver forældrene også beskattet for de sidste 4.000 kr. Desuden bliver beløbet betragtet som en gave, og forældre må højst give deres barn pengegaver for 61.500 kr om året. Overstiger man dette beløb, skal barnet betale 15% i afgift.

God privatøkonomi

Uanset hvordan man ser på forældrekøb, bør man have en stærk privatøkonomi. Forældrekøbet skal laves for at hjælpe børnene, og købet vil være en ekstra belastning i økonomien, så man skal kunne klare at boligmarkedets priser falder. Har du spørgsmål til din privatøkonomi, eller kunne du tænke dig at se på dine muligheder for forældrekøb? Så kontakt os endelig og lad os få en uforpligtende snak.

Du kan også læse om hvilke lånetyper der passer til forældrekøbet på dette link.

[top]