Er det nu du skal omlægge dit lån?
Nåede du ikke at få omlagt dit lån i tide, så fortvivl ikke!
Renten ligger nemlig fortsat i et lavt niveau, på trods af at den er steget på det seneste. Lige nu giver realkreditinstitutterne tilbud på fastforrentede lån i såvel 1% obligationen (ca. kurs 97,5 med afdrag) og 0,5% obligationen (ca. kurs 94 med afdrag).
Vi anbefaler p.t. at benytte 1%-lånet pga. det mindre kurstab, og større likviditet i obligationsserien. Men ønsker du at spekulere i en konverteringsgevinst ved rentestigninger, er det 0,5% lånet du skal vælge, da dette er det mest kursfølsomme.
Næste frist for rettidig opsigelse af dit fastforrentede lån er 30. april, men det kan være en god idé, hurtigst muligt at få alt det formelle på plads i banken, så du er klar til at tage den endelige beslutning.
Som altid, kan det være en god idé at gøre sig klart, hvilket lån der passer bedst ind i ens egen økonomi.
Den faste rente er fortsat meget lav, men der kan være gode grunde til alligevel at vælge variabel rente. Det kan for eksempel være, at man planlægger at flytte inden for en kendt tidshorisont, og man kan så risikofrit vælge variabel rente med en løbetid der passer til tidshorisonten. Det kan også bare være, at man har så god en økonomi, eller så beskedent et lån, at eventuelle fremtidige rentestigninger ikke er et problem, og historisk har det jo vist sig at være billigst at have variabel rente.
Den effektive rente efter skat er ca. eksempelvis 0,9 procentpoint lavere på et f5-lån set i forhold til et fastforrentet lån, svarende til en besparelse på kr. 56.000 over den 5-årige periode pr. lånt milion..
Det kan i forbindelse med en omlægning være en god idé at få vurderet ejendommen på ny, da en eventuel værdistigning kan resultere i en lavere bidragssats.
Som udgangspunkt anbefaler vi hos Finansoptimering for øjeblikket, at man vælger lån med fast rente, eller variabel rente med binding, minimum 3 år, og at man modtager rådgivning inden valget træffes.