29 jun 2018

En let og risikofri måde at tjene penge på!

0 Kommentarer

Spar penge gennem din restskat

3 ud af 4 Danskere har fået penge tilbage i skat, mens den resterende del enten har forskudsregistreret forkert, eller af andre årsager er kommet til at skylde Skat penge.

Er du en af disse, og har du penge stående til at betale Skat tilbage, er der penge at tjene ved at gøre det inden på mandag.

Frem til og med 1 juli betaler du nemlig en rente på 1,7% p.a. af din skyldige skat, som dog beregnes som en dag til dag rente. Det betyder altså, at betaler du din skat tilbage den 1. juli, da betaler du kun rente for halvdelen af året, altså 0,85%.

Betaler du derimod din skat tilbage efter den 1. juli, beregner Skat et fast procenttillæg på 3,7%, uanset hvornår beløbet indbetales.

Har du således en skattegæld på kr. 25.000, og betaler du tilbage senest den 1. juli, skal du betale kr. 212,5 tilbage, mens beløbet dagen efter er kr. 925, altså mere end 4 gange så meget. finansoptimering, restskat, skat, uvildig, økonomisk, rådgivning, opsparing, økonomi, privatøkonomi, strategi

Vil du gerne undgå restskat og sikre dig at få gode råd til at sætte din forskudsopgørelse korrekt op? Så bør du læse vores indlæg: “Sådan undgår du restskat”. Du kan læse indlægget om hvordan du undgår restskat her: https://finansoptimering.dk/saadan-undgaar-du-restskat/

Har du spørgsmål til skat og restskat, privatøkonomi, forskudsopgørelse eller andet, så kontakt os endelig.

[top]